TORVET er et samarbejde mellem Menighedsfakultetet, Dansk Ethioper Mission og Israelsmissionen i Aarhus. Vi ønsker at afstanden mellem teologi og mission skal gøres mindre - både i praksis og mentalt.
Her på siden kan du finde flere informationer om TORVET samt historien om, hvordan TORVET er blevet til. Har du spørgsmål eller kommentarer er du altid velkommen til at kontakte os.
Mandag den 23. april kl. 19.30
v/ Leif Andersen
”Han ligner Jesus lidt”. Sådan kan vi tænke om unge, langhårede og skæggede mænd af en ganske bestemt type. Mærkeligt. For ingen har fortalt os, hvordan Kristus så ud. Alligevel har kunsten givet os et næsten klippefast billede af ham. Et billede, som kan have åbnet for veje i tro og bøn. Og måske også lukket nogle.
Onsdag den 25. april kl. 19.30
Jøden Jesus gives i Det Nye Testamente forskellige betegnelser. Han er Messias og Herre for alle. I århundreder har kristne fortrængt hans ”jødiskhed”. I dag kappes jødiske og kristne lærde om at genvinde den. Hvilken betydning har dette for vores billede(r) af kirkens Herre? Og hvad med messianske jøders billede(r) af jøden Jesus?